Ikke alle er bekendte med de mange forskellige SDK’er, der er på markedet, men ikke desto mindre, er det uhyre vigtigt at få de rigtige SDK’er implementeret i ens apps, når de skal monitiseres.

Til dem, der ikke ved, hvad et SDK er, så står det for Software Development Kit og er en form for nøgle til funktionerne i et givent program eller platform… frit fortolket, så læs videre!

Vi har her samlet en liste over tidens top 5 SDK’er til mobilapps på det danske marked.

  1. OS og IAP SDK
  2. Facebook SDK
  3. OneSignal SDK
  4. Crashlytics / Fabric SDK
  5. Admob SDK

OS og IAP SDK

Dette punkt er måske overflødigt at skrive om, men hvis det ikke var med, fik vi nok en masse henvendelser om hvorfor det manglede. Når ens app skal give penge i kassen, så skal der selvfølgelig være en forbindelse mellem styresystem og app-butikken, om det så er iOS og App Store eller Android og Google Play butikken.

For at kunne sælge produkter inde i appen, skal der ligeledes installeres et IAP (In App Purchase) SDK, så data til og fra butikken kan finde vej.

Facebook SDK

Hvis man overvejer at køre facebook marketing eller blot vide lidt mere om sine brugere, så skal man have et Facebook SDK i sin app. Når SDK’en er installeret, kan man opsætte single-sign on, deling på Facebook, Facebook reklamer, events og meget meget mere. Alle succesfulde apps har Facebook SDK, og det er en absolut nødvendighed, hvis man vil tracke ens Facebook reklamer.

Læs mere om Facebook SDK her: https://developers.facebook.com/docs/app-ads/sdk/

OneSignal SKD

Ja, vi er farvede af vores erfaringer, men vi elsker simpelthen OneSignal, når det kommer til push beskeder! Der findes et væld af udbydere, som har hver deres pros and cons, men for rigtig mange apps, vil et OneSignal SDK være vejen frem.

Selvom OneSignal er 100% gratis, så tilbyder de en lang række stærke værktøjer, som kan hjælpe dit app-projekt til endnu højere omsætning. De mest interessante og benyttede værktøjer er segmentering (send kun til brugere, der har været aktive 3 gange inden for den sidste uge, og som har brugt mere end 50kr. i din app), automatiseret udsending (send besked til en bruger så snart han/hun bliver lagt ind i et bestemt segment) og A/B testing (find ud af, hvad der virker bedst).

Udover pushbeskeder til mobil apps, så kan man med OneSignal også implementere pushbeskeder på hjemmesider og webshops.

Læs mere om OneSignal her: https://onesignal.com/

Crashlytics / Fabric SDK

Selvom vi selvfølgelig kun laver ufejlbarlige apps, host host, så er det nu alligevel rart at holde øje med ens egen perfekthed. Servicen ”Crashlytics” blev tidligere på året omdøbt til Fabrics i forbindelse med et opkøb, så derfor kender mange denne service under forskellige navne, men lad os for nemhedens skyld holde os til det nye navn, Fabric.

Med et Fabric SDK i din app får du mulighed for at følge brugen af appen på en lang række parametre fx tid, gentagelser, styresystem, version osv. og du får et super stærkt værktøj til at opdage og rette op på nedbrud. Det kan jo ikke undgås, at der med tiden vil snige sig en enkelt bug ind eller to, men med Fabric kan du lynhurtigt opdage, når det sker, og du får endda et par gode forslag til løsninger. Helt gratis!

Med Fabric kan du også se hvor hurtigt, at dine brugere får opdateret deres apps, og du kan se præcis hvilket styresystem og enhed, der giver problemer. Et must-have, hvis du vil levere kvalitet.

Læs mere om Fabric her: http://fabric.io/

AdMob SDK

Tjah, dette SDK er måske ikke et must-have for ALLE apps, men vi kommer ikke udenom, at reklamer generelt er med til at drive penge i kassen på den ene eller anden måde. Om det er den direkte indtjening pr. vist reklame, eller om det er kundernes frikøb fra reklamer, når de ikke kan holde dem ud mere, det er sådan lidt splittet, men det er helt sikkert, at reklamer fungerer på den ene eller anden måde.

Igen findes der forskellige platforme for implementering af reklamer i apps, og vores erfaring viser bare, at AdMob fungerer. Vi er generelt svært glade for Google’s produkter, selvom det selvfølgelig er på App Store, at de apps tjener deres penge. Det er et paradox, som vi nok aldrig kommer helt over.

Læs mere om AdMob her: https://www.google.com/admob/

Faldgruber ved SDK’er

Når man har sagt A, må man også sige B, og det siger sig selv, at man får en lidt tungere app, når man fylder den med analyseværktøjer og API-kald til ditten og datten, så man skal selvfølgelig overveje, hvad man har behov for, inden man går i gang.

Nu har vi udvalgt de 5 vigtigste SDK’er efter vores mening, og der findes mange andre spændende værktøjer, som vi kan tage fat i på et senere tidspunkt, men her på falderebet skal vi måske lige nævne en af de største udfordringer, som mange slås med, når de starter en sand SDK-fest: Facebook… den største gigant af dem alle har sat sin store, fede røv på SDK-markedet og spidset albuerne godt til, så de andre SDK’er har svært ved at fungere. Selvfølgelig kan lykkes, men går du selv i gang med at installere Facebook SDK, så vær beredt på et bug-helvede af dimensioner, så er du advaret J

 

Vi håber, det har givet et lille indblik i de funktioner, du kan få gavn af ved at implementere nogle af de vigtigste SDK’er på markedet, og forhåbentlig fået smag for afprøve dem selv.

Har du spørgsmål om SDK’er eller på anden måde brug for support til din app, så vær ikke bleg for at sende os en hurtig besked på formularen nedenfor.

14 + 9 =